torsdag den 25. april 2013

DIY...jersey kjole

Som lovet kommer her en gennemgang af hvordan jeg laver en af mine kjoler. Denne model er med en krave lavet af 4 dele og halvt bælte. Nogle af de andre kjoler, jeg laver, har en anden type krave, hvor jeg laver en belægning i stedet (den lilla og orange kjole). Der er små ændringer i symetode, alt efter hvilken kjole jeg laver, men det vil bliver for omfattende at beskrive her, I får én metode her.




Kjoledelene
Nedenfor ses hvilke dele jeg bruger og hvilke, der skal lægges til fold, inden de klippes. Dette er ikke et købemønster, men et jeg selv har tegnet og tilpasset. Det er en god ide at finde et kjole grundmønster, man synes sidder godt, og derefter tilpasse det, til den kjole man ønsker at lave. Grunden til at ærmet ikke ligger helt til kanten, er jeg ønsker at lave et pufærme.






Kraven
Først gør jeg kraven klar. Det er vigtigt at stryge en belægning på den ene side af kravedelene for at stive dem af, før de syes sammen.


Jeg har valgt at lave en tittekant på kraven, men dette kan man undlade. Tittekanten syes fast på retsiden som vist på billedet nedenfor. Sy derefter delene sammen ret mod ret og brug den stikling fra, da tittekanten blev sat på til at sy efter. Klip så små hak i buerne, dette vil give en pæn bue. Vend derefter kravedelene  og stryg dem.







Bælte
Bæltet er også valgfrit, men jeg synes, det giver et flot finish. Jeg har syet tittekanter på retsiden og derefter vendt dem om på vrangsiden og strøget dem. En sød bæltespænde giver lige det sidste.



Belægning
For at lave en flot slutning laver jeg en lille belægning i nakken. Til dette bruger jeg skråbånd. Skråbåndet skal være længere end bagstykket, hvor det skal syes på. Åben skråbåndet som på billedet og sy det fast ½ cm inde på retsiden. Start 1 cm inde da der skal være plads til at sy for og bagside sammen i skulderne. Vend derefter skråbåndet om på vrangsiden, styg det og sy det fast fra vrangsiden. Her skal man igen starte 1 cm inde.






Kraven påsyes
Sæt kraven fast med knappenåle så den sidder, som man ønsker og sy den fast. Jeg bruger en overlocker, men det kan sagtens gøres med en symaskine.



Vend syningen ind mod vrangsiden og stryg den. Åben så kraven og lav en stikling ned langs, så syningen sættes fast hele vejen ned. Dette skal gøres på den del af forsiden, som bliver dækket af den anden del. På den del, som skal ligge øverst, skal stiklingen kun gå ned til, hvor kraven slutter, så den bliver skjult.



Forsiden sammensættes
Sæt nu de to dele sammen, så de kommer til at passe med bunden, der skal syes på bagefter. Sæt knappenåle i og lav en stikling i bunden midt på som på billedet.


Fold flippen/kraven op og sy så tæt som muligt på kanten, så de to dele bliver sat sammen. Denne syning skal gå fra bunden og helt op langs den øverst liggende krave, til de to kraver er syet fast sammen ovenpå hinanden. Flippen/kraven bukkes ned igen og delene stryges pæne. Billederne nederst viser hvordan forsiden ser ud fra ret og vrangsiden.




Skuldersøm
For og bagsiden sættes sammen og der sættes knappenåle i. Vær obs på at kraven også bliver syet med i skuldersømmet, men pas på at den lille belægning ikke bliver syet med så buk den ned.




Sy nu den sidste ½ cm op til skuldersømmet fra vrangsiden og vend om på retsiden.


Klip belægningen så den har samme længde som skuldersømmet. Sy en stikling oven i den, du lige har lavet, fra retsiden så skuldersømmet bliver syet fast. Sy så en kort stikling helt ude ved kanten fra retsiden, så skuldersømmet også sættes fast der.




Bælte påsættes
Placer bæltet på det ønskede sted, efter bunden og overdel er syet sammen. Jeg kan godt lide når bæltets øverste kant flugter/ skjuler, hvor bunden og overdelen mødes. Brug en masse knappenåle og sy derefter så tæt på tittekanten uden at ramme den. Spænden sidder på, mens jeg syr bæltet fast, så det er noget med at flytte den lidt. Hvor spænden sidder i midten, har jeg syet i hånden, da man ikke kan komme til med maskinen.



Afslutning
Nu sættes ærmerne på, hvorefter kjolen syes sammen i siderne. Der er flere måder at afslutte ærmerne på - denne kjole har fået en tittekant både på ærmer og i bunden. Man kan også vælge simpelthen at bukke kanten op og sy den fast. Nu er kjolen klar til brug.

33 kommentarer:

  1. Du er sej..... 1000 tak for denne fine d.i.y..... Fedt du gider!!!!!!
    Mange hilsner Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for at den kan bruges. Jeg er jo ikke uddannet indenfor syfaget så jeg var spændt på om den var til at forstå.

      Slet
  2. Fantastisk med denne diy - må jeg låne et par billeder og gøre reklame for den på min blog?

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Anna. Selvfølgelig må du bruge billeder på din blog, der er ikke noget bedre end inspirere andre og dele ud af sine erfaringer.

      Slet
  3. Tack sa mycket from Nina/Berlin-Germany <3

    www.leni-on-the-blog.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Super flotte kjoler - og virkelig fin tutorial - skide godt gået. Du er vildt dygtig.

    Kh
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak trine. Hvor er jeg glad for at min diy er til at forstå og brugbar. God søndag.

      Slet
  5. Vildt flot kjole. Glæder mig til at følge din blog:)
    God søndag

    SvarSlet
  6. Jeg vil være yderst taknemlig, hvis jeg kan købe - evt. sende frankeret kuvert til dig - og jeg kan få mønster på kraven og forstykket. Resten kan jeg selv klare. Er der mulighed for det? Mvh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Jeg rejser på ferie fra i dag og er hjemme igen lørdag. Så skriver jeg lige til dig ang krave og forstykket.

      Slet
    2. Åhhh det vil jeg også MEGET gerne, hvis der er mulighed for det.... Håber det kan lade sig gøre;-)
      Mange hilsner
      Anja/ anjadumont@gmail.com

      Slet
    3. Hej Kinga. Jeg har skrevet forkert mail. Det er juhlnielsen75@gmail.com. Håber at høre fra dig. Mette

      Slet
    4. Jeg vil også super super gerne købe mønsteret på krave og forstykke hvis det kan lade sig gøre.....kjolen er bare SÅ flot... :-)Vh. May

      Slet
    5. Hejsa
      Jeg skal nok kontakte jer der har skrevet her men så ønsker jeg heller ikke flere bestillinger på mønsteret, da jeg desværre ikke har tiden til at ordne det.
      kh Kinga

      Slet
    6. Tak det er jeg virkelig glad for du vil :-) Jeg har skrevet en besked til dig under kontakt hvor min mailadr står ....

      Slet
    7. ...det er mig som står som May ovenover ;-)

      Slet
    8. .....har du modtaget min besked under shop/kontakt...:o)

      Slet
    9. Hej Kinga.....har du modtaget min kuvert....??

      Slet
  7. Tusinde tak - den skal afgjort syes til en af de kommende sy aftener :-) mvh Diana

    SvarSlet
  8. Den kjole er bare smuk smuk smuk - tak for meget fin DIY.
    God aften
    Karen

    SvarSlet
  9. Dine kjoler er virkelig flotte og går så godt sammen med lækre Lola Ramona sko :D

    Tittebåndet og båndet i nakken er det fast stof?

    SvarSlet
    Svar
    1. hejsa ha tittekanterne og båndet i nakken er fast stof.

      Slet
  10. I'm totally in love with your dress.
    Unfortunately I dont speak danish, although I'd like to ask you if you did the pattern youself or could you tell me where to get it from?
    Thank you so much and best wishes
    Luise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hello luise
      This is a pattern I have made myself .

      Slet
  11. Åh og må jeg mon spørge hvor du køber dine fine stoffer?!
    Gode hilsner Jonna

    SvarSlet
  12. Tusind tak for udførlig vejledning. Er vel undervejs til at have min første kravekjole syet, takket være din hjælp :)

    SvarSlet
  13. I love your dresses!! I wanted to ask: where do you find these beautiful buckles? I can't find them anywere... :(

    SvarSlet
  14. Wauw! - Nu tør jeg også kaste mig ud i at sy en kravekjole. Din DIY er helt perfekt til mig :-) Tak for det.

    SvarSlet
  15. THANK U !
    I believe that I have already said it but... I am a fan!
    I'm going to try ....

    SvarSlet
  16. Pssst : It's me ... again !
    Could you tell me where you buy what you put on your belts (circles) ..; E bay?

    SvarSlet