lørdag den 6. februar 2016

DIY - hæklet blomst - crochet daisy

Jeg blev inspireret til at nørde med hækleopskrift på hæklet blomst, og her er så mit bud på, hvordan den kunne hækles.
Jeg har ikke lavet så mange opskrifter selv, så jeg vil blive glad for jeres kommentar og I må bære over med mig, hvis opskriften er for kluntet.

OBS. Opskriften er til egen brug og blomster må ikke sælges!!
Jeg hækler gerne til dem der ønsker, så bare skriv til mig.




Blomsten i opskriften hækles med nål 3 i bomuldgarn fra Søsterne Grene og er blevet 14,5cm i diameter.
Størrelsen på blomsten kan ændres ved at bruge andre garntyper og nål str.


Masker der skal bruges:

mr (magisk ring)
km (kædemaske)
lm (luftmaske)
fm (fastmaske)
stm (stangmaske)
hstm (halv stangmaske)
indt. (indtagning)


Opskrift
Jeg har valgt at lave blomsten ensfarvet, men start med den garnfarve blomstens midte skal have, hvis du ønsker dette.

1)
Start med at lave en mr og 6 fm i ringen. Slut med en km i første m.



2)
Hækl 2 fm i hver m, Slut med km i første m. (12 m) - skift garn her, hvis du hækler blomsten i to farver.



3)
*Hækl 13 lm. 1 stm i 4 lm fra nålen, 2 stm, 4 hstm 3 fm, 2 km.* Gentag fra * til * 5 gange så der er 6 halve kronblade.





4)
 hækl i luftmaskerne på modsatte side af kronbladet. 3 fm, 4 hstm, 2 stm og 3 stm i samme maske.



5)
 Hækl 1 km i den sidste af de tre lm og 1 km i hver m ned langs kronbladet (10 km ialt)





6)
*Hækl de 2 næste m sammen til 1 fm. 3 fm, 4 hstm, 2 stm og 3 stm i samme maske. Hækl 1 km i den sidste af de tre lm og 1 km i hver m ned langs kronbladet. (10 km ialt)*
Gentag fra * til * hele vejen rundt.



7)
Hvis du ønsker en blomst med slanke kronblade afsluttes der og garnet hæftes.
Jeg foretrækker en mere fyldig blomst og hækler derfor fm hele vejen rundt i alle masker i den jeg bryder garnet og hæfter.
Når blomsten er færdig stryger jeg den for at den ligger sig pænt fladt ned.







1 kommentar: