søndag den 24. august 2014

Sløjfe kjole....jeg kan ikke stoppe

Jeg er rigtig kommet i gang med at lave kjoler til mig selv og nu er det som om jeg ikke kan stoppe. Der begynder at være pladsmangel i skabet så jeg har faktisk taget nogle kjoler fra som jeg tænker skal have et nyt hjem -hvis jeg kan. Igår blev det til denne med det fedeste sløjfe mønster.  Jeg har haft stoffet liggende i noget tid mens jeg har overvejet hvilket design var bedst nu når der sker så meget på den. Jeg er super glad for resultatet og den skal indvies denne gråvejrs dag, hvor jeg har en hygge date hos en veninde.

lørdag den 23. august 2014

Lola Ramona kjolen

I dag har vi været til olde g's 91 års fødselsdag. Det er en begivenhed der fortjener en helt speciel kjole.  Som I sikkert ved har jeg en passion for lola ramona sko og tasker og det er der jeg har hentet inspiration til denne kjole.  Prikker, striber, sort, hvid og rød er også det gennemgående tema her.

søndag den 17. august 2014

...flere jersey kjoler og prikker...

Selvom det er den kolde og mørke tid vi går i møde er det farver der gør mig glad.  Så jeg har syet endnu en kjole med prikker, men denne gang i klare farver. Jeg havde også lidt hyggetid i formiddags inden arbejdet og fik ordnet negle så det machtede kjolen.

tirsdag den 12. august 2014

... jersey kjole med prikker. ..

Igår syede jeg denne jerseykjole. Jeg er vild med modellen og den måde den sidder på, men jeg ved ikke om den er lidt for dyster i farverne til mig. Jeg har sat den til salg mens jeg overvejer om den skal blive boende eller skal bo hos en anden skøn dame.

lørdag den 9. august 2014

Retro kjole med hætte

Aftenen igår brugte jeg på at udarbejde et mønster til en kjole med hætte.  Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at sy den. Kjolen er en bestilling til en skøn lille pige i familien, men hvis de farver jeg valgte til test kjolen ikke passer må denne sælges til en anden sød pige da den var ikke er Agnes My størrelse.

fredag den 8. august 2014

En kjolebody...ohøj

Igår brugte jeg dagen på at sy denne søde kjolebody til venindes søde pige.  Mønsteret er fra ottobre og den var lige til at gå til. Nu kan jeg bare ikke vente med at se en baby i den.

onsdag den 6. august 2014

En foxy kjole

Igår brugte jeg dagen sammen med min veninde og vores symaskiner.  En super hyggelig dag hvor vi rigtig kunne sy og snakke.  Jeg fik lavet endnu en kjole til mig selv i jersey med dette skønne ræveprint.

mandag den 4. august 2014

sommerens jersey kjoler

Her kommer lige en lille spam af de kjoler jeg har lavet til mig selv den sidste tid. Jeg har tegnet mønsteret ud fra min nye bog "love at first sticht " som har fine kjole mønstre. Mønsteret jeg valgte hedder megan og jeg har tilpasset det til mig og at det kan sys i jersey. Elsker de super indsnit kjolen har som får den til at ligge flot ind til kroppen. De sorte kjole er ikke syet ud fra det nye mønster.

Nederdel med paspoleret lomme

Min søde svigerinde gav mig denne udfordring.  Hun ønskede sig en nederdel med lommer som sad skråt foran og ikke i sidesømmet.  Dette har resulteret i at jeg nu har lært at sy en paspoleret lomme.  Jeg er rigtig tilfreds med resultatet og håber at hun også bliver glad.

søndag den 3. august 2014

Grafisk tæppe til min sofa

Jeg er blevet inspireret til at lave et nyt hyggetæppe til sofaen af en frksmidtt jeg følger på instagram.  Jeg er helt vild med det færdige resultat og er helt sikker på at det bliver brugt flittigt de kolde aftner.
Stofferne er købt i stof2000 og stof og stil og tæppet er foret med plsdevat og har neon tittekanter.