mandag den 30. maj 2011

...lille lækker retro-sag

Jeg har lavet en lækker lille spencer i mørkebå babyfløjl og med svampetema. Jeg synes den mørkeblå og røde står super til hinanden.



fredag den 27. maj 2011

Kjole med prikker

Havde lige lidt tid her i morges og fik ideen til denne lille sag. En skøn kjole i let bomuld med piping i talje og hals, masser af læg hele vejen rundt i skørtet og søde knapper med prikker. Denne er kommer til salg.

torsdag den 26. maj 2011

Elefanter for og bag...

Jeg har lavet et par bukser i babyfløjl. For at gøre dem lidt sjove fandt jeg tre elefanter jeg havde klippet ud fra noget stof for noget tid siden. Synes de lige giver bukerne det jeg gerne ville have. Nu håber jeg bare at den bukserne er lavet til kan lide dem.





how to do - eget pipingbånd

Her kommer der en opskrift med billeder på hvordan man selv laver pipingbånd. Det er ikke så svært, det man skal bruge er skåbånd i den ønskede farve, et bånd/snor og en lynlåstrykfod.



Spred skråbåndet og læg snoren ind i. Fold derefter skråbåndet sammen på midten igen.


Brug lynlåstrykfoden til at sy en stikling hele vejen langs snoren. Sørg for at komme så tæt på snoren som muligt men pas på ikke at sy ovenpå den.


Nu er pipingbåndet klar til at blive klippet lidt smallere.


Klip langs den folden. Det er den bredde jeg synes er nemmest at arbejde med når pipingbåndet skal sys i.


Nu er dit eget pipingbånd klar til brug.

tirsdag den 24. maj 2011

Dagens arbejde

Det er lige til at blive superglad og komme i sommerstemning af denne solgule ballonnederdel, Agnes var også meget tilfreds med resultatet så dem må jeg få lavet nogel stykker af til shoppen.


fredag den 20. maj 2011

Giveaway

Jeg er blevet helt inspireret af de forskellige giveaway man møder her på bloggene. Derfor laver jeg min egen nu. Jeg udlodder denne skønne flagranke i retro farver som både er til drenge og piger.


Reglerne er:
- 1 lod for en kommentar (husk mailadresse, hvis du ikke har en blog)
- 2 lodder for kommentar og fast læser
- 3 lodder for kommentar, fast læser og link med billedet ovenfor på din blog

Jeg lukker for deltagelse mandag den 20. juni og trækker hurtigst muligt derefter en vinder.

Sættekassehus...

Så blev jeg færdig med dette lille sættekassehus til shoppen. Det blev meget farverigt men det gør jo bestemt ikke noget når det skal op i børneværelset.



torsdag den 19. maj 2011

Gammelt nyt...

Jeg havde denne ret kedelige hvide nederdel, som egentlig sidder godt og er rar at have på, men den var lidt for lang og måske lidt for hvid. Derfor har den fået en make over, hvor jeg har kortet den lidt og sat et kantbånd i bunden. For at få lidt liv og farve har jeg sat en masse rådyr på i sammefarve som kantbåndet fra en stofprøve af Susanne Schjerning's sengetøj.
Nu er jeg faktisk helt glad for den og glædet mig til en dejlig sommerdag hvor den kan komme i brug.

I en verden af sæbebobler

Det er noget alle husker fra barndommen - de magiske sæbebobler. Man må sige at børnene idag rigtig kan nye udviklingen med div. maskiner der gør det muligt at lave bobler i massevis på én gang så man helt kan forsvinde i sin egen verden af bobler. Der er dog ulemper da boblerne nogengange vender sig mod en og går til angreb i øjne...










Solnederdel

Så måtte jeg også give de populære solnederdele en chance og har lavet en i nogle friske sommerfarver med en blomstret bambi. Agnes er helt vild med den men det er en str 116 så desværre lidt for stor, derfor må denne videre til salg.


tirsdag den 17. maj 2011

Sydate

I går aftes havde en lille sydate med min bedste veninde, som har samme passion for alt det kreative. Det er næsten blevet en mindre vane at mødes mandag aften efter ungerne er puttet og gå amok i syrummet. Denne retro nederdel i babyfløjl blev resultatet.


Her er pigen blevet puttet i nederdelen og synes at småfolks bluse er som skabt til med det skønne retro skov/dyre print.


mandag den 16. maj 2011

Fannymia..

I et tidligere indlæg beskrev jeg min oplevelse af et besøg i en lille butik ved navn FANNYMIA i København. Som jeg skrev sidst fik jeg ikke taget nogle billeder og ord kan ikke helt beskrive det samme som billeder. Jeg har derfor skrevet til Fanny som har butikken og hun har været så sød at sende en masse billeder af hendes skønne butik, som jeg nu kan dele med jer. Som sidst vil jeg lige opfordre alle til at besøge denne hyggelige kreahule.













søndag den 15. maj 2011

festkjoler...

Alle piger, damer, kvinder ved at når man skal til fest så er der ikke noget bedre end at få en ny kjole. Det er jo nærmest en uskrevet regel og herhjemme er det bestemt ikke undtagelsen så i forbindelse med nogle fester vi har været til har jeg lavet kjoler til Agnes My. Det er jo lidt specielt at have noget på andre ikke har.


...kjoler i lange baner...

Her er nogle af de bestillinger jeg er færdig med på denne skønne kjole. Jeg synes især den røde er noget så fin. Det er dejligt med alle de bestillinger så kan jeg få stillet min trang til at sidde foran symaskinen uden at min piges skab bliver for proppet, for som min mand til tider kommenterer så har hun nok ret meget tøj.


Hvad du ønsker skal du få...

Jeg har en skøn veninde, som har en super dejlig pige. Min veninde har så forelsket sig i ALBABABY's bukser og spurgte om jeg havde lyst til en lille udfordring og lave et par til hende der lignede. Selvfølgelig siger jeg ikke nej til en udfordring og dette blev resultatet.